To store nyheder
i 2023
I det nye 2023-katalog fra Juliana vises to store nyheder. To af de populære drivhusmodeller er udvidet med nye størrelser, som giver rum for endnu mere drivhusliv, når der både skal dyrkes og dases.
23. november 2022
Juliana Grand Oase og Juliana Orangeri er begge udvidet med en ny størrelse, som hver især er større end noget tidligere Juliana-drivhus.
De to nye store medlemmer af Julianas produktfamilien henvender sig til haveejere, der bare ikke kan få plads nok. Det er de familier, der ønsker et rum i haven, hvor der er plads til at dyrke krydderurter, chili og tomater, og hvor der også skal være plads til samvær med gode venner en aften, når duggen falder eller det er køligt.
Juliana Orangeri 21,5 m2
I 2023 introducerer Juliana Drivhuse en større udgave af det populære Juliana Orangeri – det klassiske drivhus med karnap, som mange forbinder med ren drivhus-luksus. Den nye størrelse er 21,5 m² og i forhold til det hidtidige Juliana Orangeri er den nye størrelse udvidet i længden og karnappen er dybere. Udvidelsen betyder, at man nu kan vælge mellem 15 m² og 21,5 m², hvis drømmen er et Juliana Orangeri.
Denne videreudvikling af modellen betyder, at der er mulighed for at placere de dobbelte stalddøre i gavlene i stedet for i karnappen, hvis det er ønsket.
Drivhuset leveres med antracit-lakerede aluminiumsprofiler, sorte døre og vinduer og med hærdet glas i hele baner, og i tagprofilet kan tilføjes tagudsmykning for at fuldende det klassiske look.
Drivhuset er udstillet i Juliana Drivhuscenter i Odense.
Juliana Grand Oase 25,6 m2
Siden introduktionen af modellen Juliana Grand Oase i 2018 er drivhuset med det valmede tag, den ekstra sidehøjde og de dobbelte stalddøre i langsiden blevet en stor succes. I 2020 blev modellen første gang udvidet med en ekstra størrelse, og nu er der igen gjort plads til endnu mere drivhusliv i Julianas hidtil største drivhus.
I drivhuset er der indsat en aluminiumsramme, som forstærker konstruktionen og bevirker, at drivhuset er uden hanebånd. Det giver en særlig stor rumfornemmelse.
Drivhuset leveres med antracit-lakerede aluminiumsprofiler, sorte døre og vinduer, en ’hat’ i sort-lakeret aluminium, som med cylindre sikrer automatiske ventilation, og med hærdet glas i hele baner. Sidehøjden er hele 1,95 m og totalhøjden er 3,31 m.
Dobbelt op på kendte drivhusglæder
Begge de to seneste skud i Julianas store produktprogram har alle de kendte og lækre funktionaliteter og detaljer som det øvrige Juliana-program. Blandt andet de hængslede stalddøre med sænket dørtrin, tagrenden med vippebeslag og det aflåselige dørhåndtag. Drivhusene bliver produceret og leveres, som hele det øvrige Juliana-sortiment, direkte fra den danskejede fabrik ved motorvejen i Odense.
Drivhusene sælges fra Julianas egen webshop, i vores fysiske Drivhuscentre og hos de øvrige Juliana-forhandlere.
Gennem Juliana er det naturligvis muligt at tilkøbe montage, der udføres af Julianas egne montører.
Juliana Gruppen
Juliana Gruppen er en førende global leverandør af kvalitetsdrivhuse til private. Virksomheden blev grundlagt i 1963 af Mogens A. Stærmose i Odense, Danmark. Den familieejede virksomhed ejes i dag af 3. generation, Nikolaj Stærmose. Hovedkontoret og fremstillingen er stadig beliggende i Odense med datterselskaber i Storbritannien og Tyskland. Juliana Gruppen eksporterer til mere end 20 lande.
’We help people grow’. Derfor sætter vores brands Halls, Juliana og Gabriel Ash rammen for oplevelser, der er lige så naturlige, som de er magiske. Til trods for vores lange historie er vi fremadskuende og nysgerrige på, hvordan vi kan forbedre bæredygtigheden af vores drivhuse. Få mere at vide om Juliana her på siden og find inspiration til dit drivhusliv i vores store inspirationsunivers.