• RHS Endorsed
  • PEFC Certificeret
  • Made in Britain

12 års
garanti

Et Juliana-drivhus er designet og fremstillet til at holde i rigtig mange år, og de mange års erfaring betyder, at vi trygt stiller en garanti på 12 år. ​​​​​​​

Juliana Group et dansk privatejet firma, der blev etableret i 1963. Hos Juliana Group designer, udvikler og fremstiller vi selv vores drivhuse ud fra principper om enkelthed, æstetik, funktionalitet og kvalitet. Vi tilbyder forskellige drivhus-brands, der hver især indeholder produkter med unikke designs og funktionaliteter, men hvor det gennem­gående træk er en sammenhæng imellem kvalitet og pris. Alle produkter er designet og fremstillet til at holde i rigtig mange år og danne rammen for mennesker og det gode liv, hvad enten det primært er til dyrkning eller som en oase i haven.


Derfor stiller vi gerne en garanti på 12 år. Du kan læse hele garantierklæringen herunder.

Hvis uheldet alligevel er ude, har du disse muligheder:

Reservedele
Reklamation

Tillykke med dit valg af drivhus fra Juliana Group

Juliana Group er en af de førende producenter af drivhuse, og bygger på danske designprincipper om enkelthed, æstetik og funktionalitet. Den kraftige profilkonstruktion gør husene robuste og funktionelle samtidigt med at de er smukke at se på. Et Juliana drivhus er en æstetisk ramme, hvor der er kælet for detaljen.

Juliana Group har mere end 50 års erfaring med drivhuse. Drivhusene er gennem alle årene tegnet, produceret og videreudviklet på den danske fabrik i udkanten af Odense. Juliana har gennem årene opkøbt andre producenter og har således forskellige drivhuskategorier og varemærker.


Garantierklæring – 12 års garanti

Garantierklæringen er gældende for produkter i sortimenterne under de to varemærker Juliana og Halls.

Under forudsætning af, at drivhuset bliver monteret i overensstemmelse med og efter de i montage-vejledningen gældende forskrifter, samt bliver vedligeholdt efter anvisningerne i samme, yder vi 12 års garanti.

Almindelige vedligeholdelse af drivhuset såsom rengøring, smøring, efterspænding af møtrikker/skruer, tjek af plastlister, rens af tagrender m.v. skal efterleves, da dette kan have betydning for drivhusets konstruktionsmæssige kvalitet, og dets modstandsdygtighed overfor vind, vand og snebelastning.


Garantien dækker:

  • Fabrikations -og/eller materialefejl - 12 år
  • Aluminiums dele og samlende elementer - 12 år
  • Øvrige dele alm. reklamationsret - 2 år


Vi gør opmærksom på at ovennævnte garanti ikke omfatter;

  • Skader og funktionsproblemer med baggrund i ingen, eller manglende smøring og vedligehold samt afvaskning af elementets udvendige pulverlakerede overflade.
  • For lakerede drivhuse gælder der en toårig garanti på lakeringen. Afskalninger af maling på profiler som kan relateres til mangelfuld lakering, er dog dækket af den 12-årige garanti.  
  • Nuanceforskelle i farve/glans på aluminiumsdele kan forekomme. Bemærk, at der kan være små mærker i profilerne, som stammer fra ophængningen af profilerne under lakeringsprocessen. Dette er ikke reklamationsberettiget.
  • Utætheder.
  • Falmning af malede overflader.
  • Kosmetiske små overflade ridser.
  • Glas, polykarbonat, glaslister, fragt, montage, fejlagtig opbevaring af leverede varer.
  • Termiske brud på glas.
  • Produkter der bliver belastet af ydre påvirkninger, såsom: andre bygningsdele, klimapåvirkninger herunder storm, hærværk, force majeure eller andre udefrakommende forhold.
  • Husk f.eks. at fjerne sne fra taget løbende, for at undgå eventuelt brud pga. for høj vægt af hus. Et kollaps, der skyldes manglende fjernelse af snemængder, er ikke reklamationsberettiget.
  • Sliddele, såsom håndtag, hjul, glideskinner, bolte/møtrikker, skruer, cylindre, låseanordninger, plast eller gummilister. Sliddele må beregnes udskiftet med baggrund i daglig brug, anvendelse og betjening. Udskiftning af sliddele henføres til almindelig vedligeholdelse.
  • På tilbehør er der 2 års reklamationsret jf. købeloven.
  • Garantien bortfalder desuden, hvis produktfejlen skyldes forkert eller uhensigtsmæssig anvendelse af dele i konstruktionen.


Generelt
Ønskes der at klage - påpege fejl eller mangler i leveringen, skal dette ske i rimelig tid efter at fejlen/manglen er eller burde være opdaget og senest efter 2 måneder. Vurderes fejlen at skyldes fejlagtig montering, manglende eller utilstrækkelig vedligeholdelse, afvises klagen.
​​​​​​​
Fabrikations-/materialefejl bedømmes ud fra de generelle branchestandarder for det enkelte produkt.

Accepteres klagen/reklamationen - og denne er inden for garantiperioden - forpligtiger sælger sig til at udbedre eller om nødvendigt levere et nyt produkt. Sælger dækker dog ikke omkostninger til afmontering og udskiftning af produktet og eventuelle følgevirkninger heraf.
Levering af reservedele til produkter, kan som udgangspunkt forventes opretholdt i min. 5 år efter køb. Herefter kan det ikke forventes, at der kan leveres samme reservedel. Det tilstræbes dog at finde tilsvarende reservedel med samme funktion, der kan indgå på samme vis i konstruktionen.

Bemærk i øvrigt at et drivhus er en enkeltlagskonstruktion, der ikke må forventes at være 100% tæt. Afhængig af vejrforholdene kan der forekomme utætheder ved tagvinduer, døre og samlinger i kippen/ hjørner. Vi opfordrer til at have dette i tankerne når drivhuset indrettes. Det ydes ikke garanti på løsøre som skades heraf.
​​​​​​​
Vi anbefaler, at du melder til dit forsikringsselskab, at du har opført et drivhus. Ved skader forårsaget af vejrfænomener bør du hurtigst muligt kontakte dit forsikringsselskab samt sikre drivhuset mod yderlige skader.

JULIANA GRUPPEN

Juliana Gruppen er en førende global leverandør af kvalitetsdrivhuse til private. Virksomheden blev grundlagt i 1963 af Mogens A. Stærmose i Odense, Danmark. Den familieejede virksomhed ejes i dag af 3. generation, Nikolaj Stærmose. Hovedkontoret og fremstillingen er stadig beliggende i Odense med datterselskaber i Storbritannien og Tyskland. Juliana Gruppen eksporterer til mere end 20 lande.

’We help people grow’. Derfor sætter vores brands Halls, Juliana og Gabriel Ash rammen for oplevelser, der er lige så naturlige, som de er magiske. Til trods for vores lange historie er vi fremadskuende og nysgerrige på, hvordan vi kan forbedre bæredygtigheden af vores drivhuse. Få mere at vide om Juliana her på siden og find inspiration til dit drivhusliv i vores store inspirationsunivers.